Styrer du livet eller styrer livet dig?

Kender du det? Kender du det når hverdagen føles som om man er kommet ombord på et tog, der kører så hurtigt at man ikke kan komme af igen? Når du troede du havde taget toget mod Lykkens station. Du steg forventningsfuld på, fandt din plads…men pludselig kørte toget en anden retning, stoppede ikke på de planlagte stationer, drejede ubehageligt skarpt i svingene….nu sidder du der og kan ikke komme af og føler ikke du kan bremse. Jeg møder mange som føler sig fanget i sådan en hverdag. En hverdag hvor man yder og yder og altid hænger lidt bagefter.

Men behøver livet egentlig at være sådan? Kunne du egentlig bremse toget og tage cyklen i stedet?Behøver du have så meget fart på? Behøver du komme først? Måske var det lidt federe at skrue ned for ambitionerne og nyde turen derhen på sin cykel i stille og roligt tempo? Være ligeglad med hvad andre tænker om dig, være ligeglad om nogen er rigere, pænere, tyndere eller lykkeligere end dig? Bare nyde din egen tur, med alt hvad du har og kan og er.

Når du begynder at nyde turen, i stedet for at stræbe efter at komme hurtigt fremad, nyder du livet. Turen er jo dit liv og der er ingen grund til at have travlt med at nå i mål, vel?

Sørg for at leve det liv du er glad for hver eneste dag…om ikke andet så bare tag nogle minutter der er dine, som du helliger til at være dig, lige nu, lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *