Det er selvfølgelig fristende for mig, at råbe “jeg er den bedste hypnotisør!!!!
Men det er ikke rigtigt. Den bedste hypnotisør er nemlig ikke èn bestemt hypnotisør. Jeg er den bedste for nogen, men ikke for alle. Det er individuelt, hvilken type vi har tillid til og hvem vi føler os på bølgelængde med.
Den bedste til at hypnotisere dig, er den hypnotisør som giver sig tid til at forberede dig på, hvad du skal forvente af en hypnose session. Det er vigtigt du er tryg og tillidsfuld, inden I går i gang med hypnosen. Er du lidt på vagt, er det nemlig umuligt at slippe kontrollen. Kan du ikke slippe kontrollen, kommer du ikke ned i en god trancedybde.
Den bedste hypnoterapeut bruger tid på at undersøge dit verdensbillede. Det er selvfølgelig vigtigt at hypnoterapeuten lægger nye tanker og ideer ind i dit sind, som passer lige præcis til dig. Vi er alle forskellige og har forskellige værdier. F eks vil den 34 årige mandlige, stræbsomme revisor, gerne have andre følelser og tanker lagt ind, end den kvindlige, hippieelskende aromaterapeut på 57 år ønsker. Derfor er det vigtigt at kende hypnoseklientens værdier inden man går i gang.
Endelig synes jeg det er vigtigt at du får et redskab til at forstærke hypnosen selv. Med et redskab har du mulighed for at forkorte dit hypnose forløb, hvis du selv ønsker at arbejde videre med det selv. Derfor giver jeg vejledning i selvhypnose eller du får en gratis lydfil med, hvis jeg har en der passer til din problemstilling.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes