Blindtegning 11.session

Styrk din intuition

Du har nu alt den viden du skal bruge, for at tyde blindtegninger.  Da de forskellige tegn i en blindtegning kan tolkes på flere måder, er det vigtigt at du under tydningen bruger din intuition, til at finde frem til den rigtige tolkning.

Der er mange metoder til at forfine din intuition. Jeg vil give dig to af de metoder jeg bruger mest.

Luk øjnene og mærk

Luk øjnene og mærk   -det lyder let, men det er det ikke.

Når du lukker øjnene kan du bedre koncentrere dig, fordi du ikke bliver forstyrret af dine synsindtryk. Så kommer det svære…mærk efter hvad din intuition fortæller. Når du lytter til din intuition, kan du opfatte budskabet som en følelse, ord, et syn eller lugt. Kort sagt sanser du svaret, i stedet for at tænke dig frem til svaret. For at kunne opfatte dit sanseapperat/intuition kræver det ro i sindet. Når der er mange tanker overdøver tenkerne intuitionen. Du kan stoppe tankerne ved kun at tænke på én ting…f.eks farven grøn…himmelen eller noget andet der er forholdsvis neutralt at tænke på. Når du har øvet dig på at lade tankerne hvile på blot én ting, er det tid til at tænke på ingenting…og i den tilstand er det let at mærke svarene fra din intuition.

Øvelse:

Når du sidder med tegningen og bliver i tvivl om betydningen, så luk dine øjne og hold på tegningen imens. Sid et øjeblik og mærk efter. Det første der dukker op i dit sind, skal du stole på.

Pendulering

Du kan bruge pendulering til at styrke din intuition og klarsyn. Er du f eks i tvivl om hvad den store ringfinger betyder, kan du spørge pendulet om det er forelskelse eller en kreativ proces der er i gang. Spørg pendulet så det besvares med ja eller nej. Når du er mere trænet kan du begynde at bruge skabelonen nedenfor, som kan indeholder flere svarmuligheder.

Når du pendulerer føles det som om at du ikke selv bevæger pendulet…men det gør du selvfølgelig uden dog at være bevidst om det. Derfor kommer svarene fra dit ubevidste jeg, som er den del af hjernen du bruger når du øver intuition/klarsyn.

Se i videoen hvordan du bruger et pendul og øv dig så alt det du orker. Penduler både for dig selv og for andre der har lyst til at søge svar hos dig.

Video guide til pendulering på ja/nej svar

Video guide til pendulering på flere svarmuligheder

Du kan bruge en tung perle eller lign som pendul. Vil du hellere have et færdiglavet pendul i flotte sten, har jeg et godt udvalg i min shop 

Penduleringsskemaer du kan printe ud og øve dig på.

Øvelse, øvelse, øvelse…

Du har nu al den viden du skal bruge for at tyde blindtegninger. For at blive god til det, er det som med alt andet….øvelse øvelse og atter øvelse. Øv dig på alle der vil tegne en blindtegning og helst på fremmede som du ikke kender i forvejen.

Vil du være med i et spirituelt fællesskab, er du velkommen i facebookgruppen, spirituel udvikling for alle.

Har du noget der ikke fungerer i kurset eller blot spørgsmål, kan du skrive i facebookgruppen eller privat i en mail til mig på tanya@healos.dk