Hvad er en blindtegning
En blindtegning viser en del om personlighed, men det er også et øjebliksbillede af hvad der fylder i en persons liv lige her og nu.
Mange håndlæsere bruger blindtegning som supplement til håndlæsningen eller som et underholdende indslag.
Blindtegning kan være underholdende fordi det er en anledning til et godt grin, når tegningerne ser helt skøre ud eller der er en finger for meget eller noget helt andet. Det giver også anledning til at grine lidt af sig selv når man får sin personlighed sat under lup. Men at få sin personlighed sat under lup, giver også anledning til lidt selvransagelse. Og ikke mindst tanker om hvad man kan arbejde med i sin selvudvikling.
Video guide til hvordan du tegner en blindtegning
Når man tegner en blindtegning, skal man helst gøre det uden at tænke over hvordan den kommer til at se ud. Man skal være så umiddelbar som muligt…og selvfølgelig ikke kigge imens man tegner.
Du vil hurtigt mærke at jo flere tegninger du tyder, jo skarpere bliver du til det. Så øv dig på alle der vil levere en tegning. Hvis du mærker pres over at tolke den imens håndens ejermand sidder ved siden af dig, så tag tegningen med hjem og gør det når du er alene og har mulighed for at fordybe dig.
Spiritualitet
At tyde blindtegninger er en del teknink og en del spirituel intuition. Det betyder at du under dette læringsforløb automatisk udvikler dig spirituelt. Vil du dele din oplevelse med andre, er du meget velkommen i facebook gruppen
“Spirituel selvudvikling for alle”
I gruppen kan du spørge om, og dele alt angående spiritualitet. Du kan f eks dele din egen udvikling og tanker i forbindelse med at lære at tyde blindtegninger.