Blindtegning 3.session

Fingrenes form har stor betydning

De tre led i fingrene

Når du nu ved hvad fingrene står for, kan du dele fingrene op i tre led.

Du deler fingeren op i tanker, handling og det grundlæggende. Se nedenstående tegning.

Er lillefingeren (konnunikationsfinger)f eks tyk for oven men tynd på midten og forneden…vil man tolke det som, at der bliver tænkt en masse tanker men man for ikke rigtig ført kommunikationen ud i livet.

En finger kan også være tynd på midten og tyk i både top og bund….det tolkes som at der er masser af fokus på den pågældende finger og også evner til at gøre det der skal gøres, men man gør det af en eller anden grund ikke. I det tilfælde skal man kigge lidt på de andre fingre og se om der er en anden finger som tager energien.

Fingrenes form

Fingrenes form har derfor stor betydning. Du lærer bedst at tyde det, ved at se en masse blindtegninger.

Nedenfor ser du to hænder, A og B, hvor fingrenes form er meget forskellig. Inden du læser videre, så skyd lige fra hoften og gæt på, hvem af disse to, der mest følsom og hvem der er mest i kontrol…..jeg tror du kan gætte det 🙂

Her er svaret 🙂 A’s runde former fortæller om følsomhed, omsorgsfuldhed, rummelighed og en legende tilgang til livet. B er mere kantet. En kantet fingerform fortæller om struktur, ordentlighed, analyseren og retfærdighed.

Fingerspidsernes betydning

  1. Fingerspids 1 er rund, hvilket fortæller om at være omsorgsfuld og givende
  2. Fingerspids 2 er spids. Spidse fingre er tegn på at man tager det man gerne vil have. Det kan også være tegn på at man er lidt skrap og dominerende
  3. Fingerspids 3 er kantet, hvilket fortæller om struktur, kontrol, fornuft og rationel tankegang
  4. Fingerspids 4 ligner umiddelbart fingerspids 1. Men når du nærkigger kan du se at den er lidt flad i toppen. Når den er flad på den måde, kan man let komme til at tillade andre mennesker at træde på én.

Fingrenes længde

Korte fingre fortæller om robusthed. Korte fingre viser også impulsivitet og jordnærhed.

Lange fingre føler sig mere frem. De er tålmodige og fintfølelde. Lange fingre viser ofte god intuition.

Tydning af hånd A

A ved du nu er blød og omsorgsfuld. Når du så kigger på hver finger, ser du at pegefingeren(job/magt) fylder meget. Så her er en person som er god af sig, knokler meget og bestemmer meget. Læg mærke til at det især er i det midterste led(handleplanet) der stort. Langefingeren fortæller om et godt overblik fordi det er den længste finger(den kan kigge ned på de andre fingre og bevare overblikket). Selvværdet kunne måske godt være større(Den smalle bund i langfingeren).Ringfingeren er til gengæld lille. Når den ikke fylder meget, betyder det at kærlighed og kreativitet ikke fylder så meget for tiden. Lillefingeren en anelse mere kantet end de andre fingre, hvilket fortæller at selvom personen er omsorgsfuld er hun skarp og analytisk i sin kommunikation. Tommelfingeren er ikke bøjet, hvilket fortæller om stædighed og viljefasthed. Tommelfingeren ser desuden solid ud, hvilket tyder på en god fysik.

Tydning af hånd B

B er som sagt en struktureret person. De lange fingre kan både fortælle om tålmodighed og intuition…her vil det typisk tolkes som tålmodighed. Når alle fingre er kantet og ganske lange,  kan der være så meget kontrol at det måske kan være i overkanten af, hvad der er sundt. For samtidig med de meget kantede og lange fingre, kan du se et lille hak i ringfingerens nederste led. Det kan læses som noget følelsesmæsssigt der er fundamentalt svært…typisk nogle udfordringer der ligger langt tilbage i tiden. Nå vi kigger på langfingeren har den et lille hak oppe i det øverste led. Det fortæller om at have det lidt svært tankemæssigt…noget i sin psyke man f eks ikke vil forholde sig til. Tommelfingeren runder lidt på den ene side og er kantet på den anden. Den er også meget lige. Så denne person er viljefast, men skal passe på ikke at være dumstædig.

Tydning af hånd C

C er også omsorgsfuld, men på en anden måde end D. C’s  tommelfinger er bøjelig og let at knække. Det viser at personen ikke er særlig viljefast. Denne person giver efter for at få fred og være elsket. Det bekræftes af den lille kærlighedsfinger. Den store lillefinger som fortæller om en meget snakkende og diplomatisk person. Pegefingeren er fin og stor, hvilket tyder på et flittigt menneske. Samtidig er pegefingeren formet som en smørekniv, hvilket tydes som en person der glatter ud og får tingene til at køre arbejdsmæssigt.

Tydning af hånd D

D er en rigtig humørbombe. De korte fingre viser spontanitet og hurtige skift. Lillefingeren er tyk og lille…den er umulig at knække (i modsætning til tommelfingeren i hånd C). Det viser et menneske, som i sin kommunikation står ved sig selv og ikke sådan lige lader rykke på sig. Der er masser af omsorg, som ses i de runde fingre. Mellemrummene er runde og brede, hvilket fortæller at det er en gavmild person. D er sprudlende og kan sætte fut i selskabet, men når vi kigger nærmere efter er D faktisk også meget privat. Det private ses i den måde tommelfingeren er trukket op…det giver et lille snævert gab mellem tommel- og pegefinger. Når der er snævert der er det fordi man holder lidt igen i sit inderste jeg. C er modsat D ret åben og gemmer ikke så meget på sig selv.

Tydning af hånd E

E har lange fingre. B’s lange fingre blev tolket som tålmodighed pga de kantede former. E kan tolkes som en kombination af tålmodighed og intuition. SElvom der er en rigtig fin intuition i denne hånd bliver den ikke altid lyttet til. Spild af intuition ses på at månebjerget ikke er tegnet med.(Månebjerget skriver jeg om i en af de næste sessioner). De lange, lige og lidt tilspidsede fingre er målrettede, flittige og viser god intuition. E’s langefinger er flot og lang. Det betyder at denne person har en stærk psyke og er et velfunderet menneske. Den måde fingeren spidser til på, viser dog en hårdhed overfor sig selv. ringfingeren og lille fingeren er også spidse i toppen og det viser at denne person ikke kunn er hård ved sig selv, men kan også komme til at være lidt skarp over for andre. Pegefingeren er mere blød i toppen end de andre…så arbejdsmæssigt er E en person der giver meget på sit job og er mere diplomatisk når det gælder arbejdsopgaver end i resten af sit liv.

Tydning af hånd F

F har en ganske viljefast tommelfinger, den er lige og oven i købet er den spids. Så F er stædig og ikke bleg for at blive lidt skrap hvis nogen prøver at rokke ved hende. Pegefingeren i denne hånd er håndens længste, hvilket viser at jobbet fylder meget. Den løkke der bliver lavet for neden i pegefingeren viser at F er brugt og ikke har meget overskud på jobfronten. Så måske fylder jobbet for meget her.