Description
Fri for sukkertrang
Denne online hypnose session, hjælper dig til et mere afslappet forhold til sukker. Den hjælper dig til at være mere selektiv, i dit valg af slik/kage og samtidig mere mådeholden.
Så målet med denne session er ikke at undgå alt sukker men at kunne nyde det i små mængder, når lejligheden byder sig.
Lidt praktisk info:
For at komme ned i en god trancedybde skal du slippe kontrollen. Men selvom du på den ene side slipper kontrollen, har du alligevel så meget styr på dig selv at du kan rejse dig op og afbryde seancen, hvis det er det, du vil. Du er på ingen måde “væk” under en hypnose session…blot afslappet og koncentreret ind i dig selv.
Når du lytter til sessionen gør det ikke noget at tankerne flyver lidt afsted, men prøv at analysere så lidt som muligt.
Du kan typisk mærke en forskel allerede efter 1. session. Jo flere gange du lytter til din online hypnose session, jo stærkere bliver resultatet.
Når du skal lytte til din hypnosesession, så sørg selvfølgelig for ikke at blive forstyrret. Det bedste resultat får du hvis du lytter til sessionen med headset. Endelig anbefaler jeg at du sætter dig godt til rette…dog ikke så godt at du falder i søvn.